Dele af Tvind godkendt som koncernlignende konstruktion
Efter at kommunen.dk har afsløret, hvordan medlemmer af medlemmer af Lærergruppen sidder på bestyrelsesflertallet i langt hovedparten af de 36 institutioner, som har relation til Tvind, er Socialtilsyn Midt gået ind i sagen og har indhentet oplysninger på bo- og opholdsstederne. På den baggrund har Socialtilsyn Midt som de første i landet konstateret, at mindst seks Tvind-opholdssteder kan karakteriseres som en del af koncernlignende konstruktioner. Det fremgår af et notat fra socialtilsynet, som kommunen.dk har fået indsigt i.
Hidtil har myndighederne ellers accepteret opholdsstedernes forklaring om, at der er tale om helt uafhængige institutioner. Men Socialtilsyn Midt har nu som de første i landet konstateret, at de tre Tvind-relaterede opholdssteder på Skiveegnen, Opholdsstedet Jupiter, Bustrup og Udsigten, indgår i en koncernlignende konstruktion, og det samme gælder tre opholdssteder på selve Tvind i Ulfborg.
Men én stor koncernlignende konstruktion kan socialtilsynet ikke konstatere, at der er. For Tvinds Lærergruppe er ikke en organisation i juridisk forstand, og det giver udfordringer. Samtidig kan man ikke konstatere en omfattende nok samhandel opholdsstederne imellem.
- Vi har undersøgt, om man kan konstatere, at Fonden Fælleseje er øverst i en koncernlignende konstruktion med alle opholdsstederne. Og det kan man ikke konstatere. Det er der ikke nok personsammenfald til. Tvinds Lærergruppe er jo ikke en juridisk konstruktion, og da den ikke er det, kan den ikke indgå i opregningen af en koncernlignende konstruktion, siger tilsynschef i Socialtilsyn Midt, Ulla B. Andersen og tilføjer:
- I det fald, at Lærergruppen var en juridisk konstruktion – en forening eller en organisation eller lignende – så ville man måske kunne tale om koncernlignede, såfremt der også var betydelig samhandel. Men som det er i dag, er Lærergruppen jo bare en gruppe mennesker, som ingen udover Lærergruppen selv ved, hvem er.
Hos Socialtilsyn Hovedstaden har man tre institutioner med tilknytning til Tvind. Her er man nu i gang med at undersøge, om der er tale om en koncernlignende konstruktion. En lignende melding er tidligere kommet fra Socialtilsyn Øst.
Abonnenter hos kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.